Kumari-projektet

Kumari-projektet - Hjælp til forældreløse børn i Nepal

”Før Kumari-projektet ankom til vores børnehjem, spurgte ingen os nogensinde, hvad vi ønsker os, eller hvad vi har brug for. Ingen vidste, hvem vi er.” Sunita, 12 år

 

I 2006 blev Nepal hjemsøgt af en ødelægende borgerkrig, der efterlod mere end ti tusind forældreløse børn. For at kunne forbedre tilværelsen for de forældreløse børn på en bæredygtig måde og give dem håb om en bedre fremtid, grundlagde Arun Storrs Kumari-hjælpeprojektet. Hun er selv født i Nepal og blev adopteret af en tidligere YOGI TEA®-medarbejder, da hun var blot syv uger gammel. En af mange grunde til, at dette vellykkede projekt er så vigtigt for os! Vi støtter Kumari-projektet, lige som mange andre af vores partnerprojekter, både med vores brand i USA og i Europa, f.eks. med særlige te-udgaver som vores jule-te.


Hamro Ghar - et sikkert hjem for børn i Kathmandu

Taket være Kumari-projektet blev ”Hamro Ghar” indviet i år 2014, som er et børnehjem i den nepalesiske hovedstad med formålet at tilbyde piger et virkelig sikkert hjem. Til at begynde med, kunne det huse tre piger. Med støtte fra YOGI TEA® blev dette ""Safe House"" udvidet, så det på nuværende tidspunkt kan tilbyde tolv børn omsorg, hengivenhed og perspektiver.

 



Education & The Arts

Dér, hvor børn kan udvikle sig, skabes en ny, bedre verden. Dette er, hvad Kumari-uddannelsesprogrammet ""Eduaction & The Arts"" sigter mod i samarbejde med velkendte nepalesiske kunstnere. Programmet giver børn en uddannelse og inspirerer dem samtidig med musik, kunst og danselektioner. På denne måde gjorde Kumari-projektet det muligt for over 50 nepalesiske drenge og piger at få en kreativ skoleuddannelse.

 



Medicinsk pleje og sund ernæring

Ud over at byde på indkvartering og uddannelse, er varetagelsen af fattige og dårligt stillede børns sundhed i Nepal endnu en søjle i Kumari-projektet. Projektet forsyner børnene med sund mad og varme måltider, og tilbyder i samarbejde med lokale læger gratis helbredsundersøgelser. Stærke søjler, så nepalesiske børn kan vokse op sunde og glade!

Her kan du se, hvad Kumari-projektet allerede har opnået i Nepal: www.thekumariproject.org